12. december

I Helsingør bor to raske drenge, den ene søn af karetmageren, der er leder af en modstandsgruppe.

Drengene vil gerne være med, men må ikke for karetmageren.

Sønnen Peder får mistanke om, at der er noget på færde, da han bliver sendt hen for at bede apotekeren og kromanden komme til et vigtigt møde hurtigst muligt.

Drengenes forhadte skolelærer, Vind, hører om dette, og senere overværer drengene, at Vind fortæller en svensk officer herom.

Chokeret hører drengene, at der om aftenen skal transporteres 40 tønder krudt til København, så byen kan blive bombarderet. De hører også, at svenskerne vil lægge ruten om, så kærren med tønderne bliver ført over en gammel træbro, i stedet for gennem hulvejen, hvor modstandsgruppen venter for at overmande svenskerne.

Tiden er knap, så drengene beslutter sig for at save i den gamle vakkelvorne bro, så den bliver endnu mere skrøbelig, og Peder ror i en gammel båd hen og saver i broen, indtil Morten råber, at nu kommer transporten.

Midt ude på broen braser det hele sammen, og tønderne med krudt ruller i vandet. Peder bliver opdaget, da han prøver at ro væk, og der bliver skudt efter ham. En svensk soldat finder Peders kappe og hat, og man tror, Peder er druknet efter at være blevet skudt.

Men Peder kryber i land, og sammen med Morten lægger han plan for, hvordan spionen skal afsløres næste morgen.

Vind, der har gået omkring og samlet oplysninger til svenskerne forklædt som en ussel ”kattemor” kommer tilstede, og drengene afslører ham ved at rive blusen af ham, så alle kan se, at det er Vind, der er gemt bag kattemors forklædning.

Vind bliver ført ud, mens han ynkeligt beder om nåde, mens drengene og de voksne jubler over, at spionen endelig er afsløret. Da han har mange liv på sin samvittighed, har den danske konge udlovet en dusør på 50.000 specier til den, der fanger ham. Denne dusør vil drengene nu hente og dele, men det bedste er dog, at skolemesteren er fanget.

 

Svar på dagens spørgsmål:

1. Spionen fra Kronborg

2. Erik Nerløe

3. 1981 (fejlagtigt er anført 1983 i bogen "Dukketeatret i Danmark"

 

Der henvises til artikel om komedien i Suffløren nr. 4, 2017

 

Bemærk venligst, at lågen til opgaven

den 13. december var forkert.

Den rigtige er nu sat ind!

 

 

Dagens spørgsmål:

 

1. I hvilken komedie finder vi denne handling?

 

2. Hvem har skrevet og tegnet forestillingen?

 

3. Hvilket år blev forestillingen udgivet?

 

 

Der gives 5 point for hvert rigtigt svar

på de 3 spørgsmål.

 

Svarene skal være sendt til:

seo@grafisk-werk.dk

senest kl. 23.59 den 12. december

 

Husk at mærke din mail:

Svar 12. december

 

Hvis du svarer før 12. december

gælder besvarelsen ikke

OBS!

I forbindelse med ekstra-opgaven om en julesang bedes man notere sig,

at indsendte vers skal indsendes på en separat mail med overskriften: Julesang

- ellers risikerer du, at dit eller dine vers bliver overset i bunken af indsendte bidrag.

Husk, at du gerne må indsende flere vers,

og at fristen for indsendelse er søndag den 17. december kl. 23.59