18. december

I de gode gamle dage – og vi skal mere end 200 år tilbage - var der allerede nogle, der spillede dukketeater, og det gjorde blandt andre H. C. Andersen. Han refererer faktisk til det i ”Mit Livs Eventyr” og fortæller, hvorledes han selv syede dragter til sine dukker. Det var sådan man spillede dukketeater dengang, og selv om der ikke er bevaret nogle af H. C. Andersens egne dukketeatre, ved man faktisk godt, hvordan det kunne se ud, hvis man ser på det yderst velbevarede dukketeater (befinder sig på teatermuseet i København) som Johan Ludvig Heiberg spillede på i netop disse år.

 

I eventyret ”Pengegrisen” fortæller H. C. Andersen også om dukketeatret, og hvis man ser nogle af de collager, som han lavede, finder man udsnit fra datidens dukketeater- og billedark. Der var nemlig sket det, at omkring H. C. Andersens fødsel udbredte en ny trykketeknik sig, som på det nærmeste revolutionerede samfundet i løbet af få årtier. En østriger havde opfundet den litografiske trykketeknik, som gjorde det muligt at trykke billige billedark, der efterfølgende blev håndkolorerede og herefter med lynets hast bredte sig ud over hele Europa. Især England, Frankrig, Østrig og Tyskland var banebrydende på dette område, og det betød blandt andet, af et ny slags dukketeater fandt vej til børneværelserne. Nu behøvede man ikke dukker og hjemmelavede dekorationer. Man kunne købe færdige tryk med figurer fra kendte teateropførelser og andre ark med spændende teaterdekorationer, der forestillede mørke og uhyggelige bjergegne, gamle slotte og borge, idylliske skove – og meget mere.

Arkene skulle man klæbe op på pap, derefter skære ud – og så var man med eet slag sin egen teaterdirektør

Dukketeatret blev i 1800-tallet noget af det mest populære legetøj overhovedet, og omkring 1880 etablerede litografen Alfred Jacobsen sig med trykkeri og udgivervirksomhed. De følgende fyrre år udgav han omkring 1000 dukketeater- og billedark, som i kvalitet overgik meget af det, der blev udgivet i andre lande. Til disse ark udgav Alfred Jacobsen også teksthefter og anvisninger til, hvordan man skulle opføre en forestilling, og helt frem til efter slutningen af Første Verdenskrig havde mange børn et dukketeater.

 

H. C. Andersens eventyr blev i stor udstrækning omarbejdet, så man kunne opføre dem på et dukketeater.

Den første forestilling udkom allerede i 1880 med titlen ”X”, men det var egentlig slet ikke et eventyr men en teaterkomedie, ”Der Diamant des Geisterkönigs” som H.C.A. faktisk havde tyvstjålet fra en østrigsk dramatiker. Steder og karakterer blev ændret, så de passede til danske forhold, og forestillingen havde stor succes på det første københavnske privatteater, Casino, omkring 1850. Det var ganske normalt, at dramatikere i forskellige lande ”lånte” fra hinanden og omarbejdede andres værker, så HCA var ikke en enlig svale på dette område.

Forestillingen blev herefter omarbejdet til dukketeater, men må nok nærmest betragtes som en ”voksenforerstilling”, med en meget moralsk og opbyggelig pointe.

Men en række af eventyrerne blev i en årrække bearbejdet med større og mindre held til dukketeatrene, og man finder i Alfred Jacobsens og hans efterfølgeres repertoire en række H.C. Andersen-forestillinger. Hvilke?

 

H. C. Andersen har således gennem flere århundreder været godt repræsenteret på en række små scener i Danmark, og der er sikkert mange børn, som har haft deres første møde med vores kendte eventyrdigter på dette medium, og det jo en god og anderledes måde at lære de nye generationer H. C. Andersens eventyr at kende.

 

Dagens spørgsmål:

 

Hvilken titel er "X"?

Nævn de øvrige titler i tilfældig rækkefølge

 

Der gives 5 point for titlen på X

og 2 point for hver af titlerne, som Alfred Jacobsen og hans efterfølgere har udgivet

 

Svaret skal være sendt til:

seo@grafisk-werk.dk

senest kl. 23.59 den 18. december

 

Husk at mærke din mail:

Svar 18. december

 

Hvis du svarer før 18. december

gælder besvarelsen ikke

 

 

Svar på dagens spørgsmål:

 

X = Meer end Perler og Guld

Ole Lukøje (AJ nr. 16)

Fyrtøjet (AJ nr. 23)

Svinedrengen (AJ nr. 46)

Den fortryllede Prinsesse (efter ”Paradisets Have” AJ nr. 56 )

Den lille Pige med Svovlstikkerne (AJ nr. 57)

Ole Lukøje (AJ nr .59)

Klodshans (AJ nr. 60)

Rejsekammeraten (AJ nr. 61)

Bispen paa Børglum (AJ nr. 62)

 

Man kunne således max. opnå 23 points, hvilket adskillige af deltagerne også har fået.

Den nye resultatliste kan ses på forsiden.

 

 

Kommentarer fra den enevældige (og hårdtprøvede) julekalender-redaktør:

 

Det har under konkurrencen vist sig, at jeg desværre har valgt en helt forkert uddannelse.

Jeg skulle have været en DJØF'er, som med omhu havde udformet opgaverne, således at der ikke havde været nogen tvivl.

Men - så må man stå på sin enevældige ret til at afgøre, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

 

Spørgsmålet lød udtrykkeligt "som Alfred Jacobsen og hans efterfølgere har udgivet", og hverken Carl Larsen, Aller eller dukketeaterforeningen er direkte efterfølgere. Ej heller Prior, som ikke overtog den grafiske virksomhed omkring 1921-22.

At der alligevel opstod tvivl om dette har imidlertid ikke skadet indsenderne, da forkerte svar ikke udløste minuspoints.

Vi må slå fast, at Alfred Jacobsens virksomhed fortsatte med forskellige indehavere indtil første halvdel af tresserne, da den sidste ejer afhændende maskiner og litografiske sten.

 

Desuden vil julekalender-redaktøren erindre om afstemningen vedr. julesangene.