Franz Maria Sedivy

1864-1945

 

 

 

Franz Maria Sedivy blev født den 2. december 1864 i Prag, og det kunstneriske talent, som han fik i vuggegave, var egentlig meget naturligt, idet hans bøhmisk fødte far, Franz Josef, virkede som xylograf. I virkeligheden var familienavnet Schedevi, men det var åbenbart så vanskeligt at udtale for en dansker, at navnet blev ændret til Sedivy.

Faderens profession førte familien til Halmstad i Sverige i 1866, men fire år senere, lokkede en stilling hos Illustreret Tidende i København, hvorefter familien rykkede teltpælene op endnu en gang og flyttede hertil.

Franz Maria Sedivys storebroder, med det uhyre lange navn Karel Borromeus Aloisius Laurentius Šedivý, blev født den 29. august 1860, og han gik i faderens fodspor med en tilsvarende uddannelse som xylograf. Også Karel røbede tidligt kunstneriske anlæg, for allerede i 1877 fik han ansættelse i Illustreret Tidende, hvorfra han senere fortsatte til Illustreret Familie Journal, hvor han virkede som tegner fra 1886 til 1894. Karel Sedivy døde allerede den 7. November 1906.

Hvis man skal gøre familiens historie helt færdig, bør det også nævnes, at Franz Maria Sedivys søn (1888-1973), officielt benævnt Franz Maria Sedivy Junior, virkede som heraldiker og teatermaler.

Franz Maria Sedivy valgte en lidt anden retning i forhold til faderen og storebroderen, idet han gik i lære som litograf hos Hoffensberg & Trapp i 1879.

På den tid havde trykkeriet til huse i det gamle Vajsenshus i Købmagergade. Læretiden var 5 år, men inden denne var udløbet leverede han det første arbejde til Illusteret Tidende, som jo i forvejen kendte til familiens talenter. Således kunne den unge Sedivy – kun 19 år gammel – lægge navn til en illustration forestillende en regatta på reden med fyrværkeri og illumination.

I 1884 var læretiden forbi, og herefter gik Sedivy straks over gaden for at besøge litograf Alfred Jacobsen, som på dette tidspunkt havde haft gang i sin dukketeaterproduktion i fire år.

Interessen for teater var vakt hos Sedivy nogle år forinden, idet han som tolvårig i 1876 havde overværet JORDEN RUNDT I 80 DAGE på Casino. Efter forestillingen var han omgående taget hjem og efter hukommelsen tegnet nogle af dekorationerne til sit eget dukketeater. Det imponerede familien ikke så lidt, og man begyndte at tale om, at han måske skulle være teatermaler. Også denne profession var ikke helt fremmed for familien, idet hans morfar havde virket som teatermaler i Prag.

Alfred Jacobsen satte Sedivy til at overføre nogle scenerier til de litografiske sten, og Sedivy erindrede mere end 50 år senere, hvorledes han blandt andet tegnede en sneklædt skov, en havn ved Liverpool om natten og et dampskibs afgang.

Sedivys erindringer fortæller imidlertid også noget andet – nemlig at Alfred Jacobsen til tider så at sige kunne springe en proces over. I de fleste tilfælde udførte kunstnere en tegning, som herefter af en dygtig litograf blev overført på en litografisk sten. Med Sedivy kunne – med sine evner – selv få værket direkte overført på stenen, hvilket også er én af årsagerne til, at Franz Sedivys teaterdekorationer fra den tidlige periode fremtræder usædvanlig klare og distinkte.

En eftermiddag den 3. oktober 1884 sendte Alfred Jacobsen den unge Sedivy hen i Folketeatret i Nørregade for at lave nogle skitser til en igangværende forestilling, og dette blev på en måde springbrættet til fremgang i den unge mands karriere.

Da Sedivy stod foran teatret i Nørregade var der stor uro omkring ham. Folk kom løbende ned ad gaden og råbte, at Christiansborg brændte. Sedivy lod teater være teater og løb sammen med mange andre hen til Christiansborg Slotsplads. Rygtet talte sandt! Slottet stod i lys lue. Sedivy fik papir og blyant frem, og med lynets hast fik han lavet nogle skitser. De efterfølgende tegninger blev bragt i både Illustreret Tidende og hos en ny arbejdsgiver – Carl Aller og Familie Journalen, som meget gerne ville bringe en god tegning med et ordentligt perspektiv.

Efterfølgende udmøntede disse tegninger sig til et godt samarbejde med Familie Journalen, ved hvilken han leverede tegninger indtil 1911. Den dag i dag er hans store panoramaer, som især blev leveret til Aller i disse år, at finde i billedantikvariater og antikvarer, og man kan længe betragte de smukke motiver, som er udført med den sans for detaljen og perspektivet, som var Sedivys kendemærke. Ved en anden lejlighed arbejdede han for professor Vilhelm Møller til tidsskriftet ”Nutiden”, og det var ved denne beskæftigelse at han en dag af professoren blev bedt om at gå op til toppen af Rundetårn og tegne et perspektiv af staden, hvor de omkringliggende huse skulle være let genkendelige.

En skrøne lyder, at Sedivy på grund af højdeskræk aldrig mere søgte op i et højt tårn, men det kan jo umiddelbart synes lidt mærkeligt, når lige netop de stort anlagte perspektivtegninger, som var set fra oven, udgør en stor del af hans produktion. Professor Møller var i øvrigt så tilfreds med Sedivys arbejde, at den unge kunstner blev sendt til flere af Danmarks større byer - blandt andet Odense, Aalborg og Aarhus, for at udføre lignende arbejder, så alene af den grund holder skrønen jo ikke helt vand, men selv udtalte Sedivy langt senere, at han ”aldrig gik til vejrs”, men dette svar var foranlediget af, at en journalist spurgte, om han havde været oppe at flyve for at kunne lave sine skitser – og det havde han altså trods alt ikke.

Franz Sedivy havde sin egen systematik, når han skulle udføre én af sine panoramaer. Det første, han gjorde, var at anskaffe sig et kort over området, og herefter fandt han det sted, hvorfra perspektivet skulle ses. Så travede han gade op og gade ned og tog skitser af alle de karakteristiske bygninger, som han så færdiggjorde derhjemme.

Selv om han arbejdede uden at have en chef i nakken, var dagen yderst struktureret. Op og i gang klokken 7, hvor studierne så vidt muligt blev foretaget ”on location”. Herefter hjem til skrivebordet for at færdiggøre tegningerne. Når klokken så var 15.30 tog han sig en lur og tegnede herefter igen indtil mørket faldt på, fordi han under ingen omstændigheder ville arbejde i kunstigt lys.

Franz Sedivy røbede under en samtale, at han altid fløjtede imens han tegnede, så man kan konstatere, at mange af hans arbejder har været frembragt til tonerne af musik.

Der kan knyttes mange tråde på kryds og tværs i Franz Sedivys virke, idet han også kom til at arbejde for tidsskriftet ”Nordstjernen”.

I 1895 blev ”Nordstjernen” overtaget af Carl Aller, og således fik Franz Sedivy på anden vis også adgang til Allers efterhånden særdeles omspændende forlags-

virksomhed.

Sedivy foretog mange rejser til udlandet, hvor han også udførte sine karakteristiske perspektivtegninger, og i flere år var han næsten aldrig hjemme i København på grund af den store efterspørgsel på hans arbejder

Ud over sit virke som perspektivtegner udførte Franz Sedivy adskillige opgaver for private firmaer. Det var hovedsagelig bygningstegninger, men heller ikke design til plakater og skilte var ham fremmed. Således har han udført flere plakater for såvel Tivoli som Zoologisk have.

Franz Sedivy døde den 19. november 1945.

 

Sven-Erik Olsen